Danmarksmesterskab i klipning for kvier 2024

Deltag på Danmarksmesterskabet i klipning for kvier 2024 under Agro Nord, onsdag den 6. marts i Messecenter Vesthimmerland. Et mesterskab for unge på max. 25 år, hvor kvaliteten af klipningen vil blive bedømt af erfarne dommere.

Regler for DM i klipning

  • Deltagere i konkurrencen skal være min. 13 år og maks. 25 år.
  • Konkurrencen vil foregå i to forskellige klasser – en ”begynderklasse” og en ”ekspertklasse”.
  • Der er fri tilmelding til begge grupper. Dog forbeholder ledelsen sig ret til at flytte en deltager fra den ene til den anden klasse, hvis ledelsen mener, at deltageren ikke har tilmeldt sig den kategori, som vedkommende har niveau til.
  • Kvien, som man vil deltage i konkurrencen med, må ikke klippes to måneder før Agro Nord.
  • Konkurrencen løber over 2,25 timer for begynderklassen og 2 timer for ekspertklassen.
  • Bliver kvien urolig under konkurrencen, er det muligt for deltagerne i begynderklassen at benytte en hjælper til at berolige kvien. Tilladelsen til dette gives af dommeren for konkurrencen

NB!
i nødstilfælde er det muligt at "låne" en kvie.
Notér venligst på tilmeldingsskemaet, hvis dette ønskes.